Søndag sluttede sæsonen i den belgiske liga, og ikke overraskende endte Anderlecht øverst i tabellen foran Club Brügge. Faktisk sikrede hovedstadsklubben allerede mesterskabet på tredjesidste spilledag ved at spille uafgjort på hjemmebane mod netop Club Brügge. Derfor var det da også en afslappet fejring af mesterskabet på Constant Vanden Stock Stadion i Bruxelles efter holdet havde slået ærkerivalerne fra Standard Liège med 3-0. Målene blev scoret af Mbokani, Suárez og Canesin.
Det eneste ophidsende denne aften var da Anderlecht-profilen Milan Jovanovic provokerende løftede mesterskabspokalen foran udebanefansene fra Standard Liège, som serberen med stor succes spillede for i fire år. Utrolig dumt og meget unødvendigt. Jovanovic udtalte i øvrigt efter kampen at han ikke vidste om han var i Anderlecht næste sæson, hvilket er lettere overraskende, da han stadig har et år tilbage af sin guldrandede kontrakt.
Nye trænere
En mand, der helt sikkert er væk er træner Ariel Jacobs, der har valgt at forlade klubben efter fem år og to mesterskaber. Hvem der afløser ham er endnu ikke offentliggjort, men vores egen Morten Olsen har allerede været nævnt. Han har tidligere været et varmt emne som træner, ikke mindst pga. hans fortid som spiller i klubben samt det faktum at han er bosat i Belgien. Morten Olsen har dog allerede været ude og dementere rygterene. Anderlecht er ikke den eneste topklub, der skal have ny træner. Blot et halvt år efter sin tiltræden i Club Brügge valgte tyske Christoph Daum at sige farvel til klubben med en flot andenplads, da han angiveligt savnede sin familie i Tyskland. Det varede dog ikke længe før klubben havde afløseren klar. Den belgiske landstræner Georges Leekens, der ellers havde to år tilbage af sin kontrakt, blev hentet ind til sin anden periode som træner i klubben. 62-årige Leekens er en rutineret herre, der siden 1984 har trænet femten forskellige klubber eller landshold, heriblandt fem af dem mere end én gang. Han har aldrig været et sted mere end tre år, og nåede i denne omgang at være landstræner i to år inden Club Brügge kaldte igen.
Overraskelserne og prisvinderne
Det har været en flot sæson i den belgiske liga, masser af godt spil, flotte mål og enkelte overraskelser. Den største overraskelse var nok at den lille klub KV Kortrijk lige nøjagtigt klemte sig ind på sjettepladsen i ligaen og dermed kvalificerede sig til slutspillet om mesterskabet. Derudover spillede klubben sig frem til deres første pokalfinale, der dog blev tabt til Lokeren. Klubbens træner er den joviale Hein Vanhaezebrouck, der umiddelbart mere ligner en jord- og betonarbejder end en toptræner. Han blev efter sæsonen kåret som årets træner i Belgien.
Årets spiller blev endnu en gang Anderlechts Matías Suárez, der imponerede med 12 mål og 14 assist samt ikke mindst sin udfordrende spillestil. Han har længe været sat i forbindelse med et skifte til en større liga og mon ikke det sker i sommerpausen. Umiddelbart vil jeg mene at han har kvaliteterne til en klub lige under de bedste i en af de fire store ligaer. Suárez' angrebsmakker i Anderlecht, Dieumerci Mbokani, vandt i øvrigt den lidt specielle pris Ebony Shoe, der gives til den bedste afrikanske spiller eller spiller med afrikanske rødder i ligaen. Således har anføreren for de nykårede engelske mestre Manchester City, Vincent Kompany, vundet prisen to gange mens han spillede for Anderlecht til trods for at han er født og opvokset i Belgien.
I toppen af ligaen var den negative overraskelse Standard Liège, der endte på en femteplads, hele 17 point efter Anderlecht. Den nye træner José Riga havde en svær start på sæsonen, da klubben havde solgt flere af holdets profiler, heriblandt landsholdspillerne Axel Witsel og Stephen Defour. Derfor skulle mange nye spillere integreres på holdet, hvilket tog lidt tid. Sidst på efteråret så det dog bedre ud, og derfor forventede mange at de ville kunne give Anderlecht kamp til stregen. Således gik det ikke, og der har allerede været rygter om at Riga bliver afløst på cheftrænerposten. Et andet hold, der også skulle integrere mange nye spillere i starten af sæsonen var Club Brügge. Klubben hentede i sommerpausen 13 nye spillere, hvoraf syv af dem kan karakteriseres som stamspillere. Derfor er det overraskende så stabilt holdet har spillet i hele sæsonen.
Danskerne
En af grundende til at Club Brügge har spillet så stabilt må tilskrives Niki Zimling, der blev hentet i Udinese sidste sommer. Han har gjort det fremragende på den defensive midtbane, hvor han ligget som bølgebryder og igangsætter foran forsvaret. Han sad ude med en skade i april måned, men har ellers spillet alle kampe for klubben og må være favorit til pladsen ved siden af William Kvist på landsholdets midtbane.
En anden succesfuld dansker i belgisk fodbold er Jesper Jørgensen i Gent. Han blev hentet i Esbjerg for halvandet år siden og har efterhånden fået en nøglerolle på holdet. I Esbjerg spillede han den samme rolle som Zimling har i Club Brügge, dvs. som balancespiller på midtbanen med primært defensive pligter. I Gent har han dog fået en mere offensiv rolle, som virkelig klæder ham. De spiller normalt 4-3-3 med to wings og tre centrale midtbanespillere, og Jørgensen har rollen som boks-til-boks spilleren, der både skal hjælpe til defensivt, men også bidrage en hel del i det offensive spil. Og det har han så sandelig gjort. 11 mål er det blevet til i denne sæson og da han var ude med en mindre skade i foråret, kunne man med det samme se hvor meget han betyder for holdet. De tabte næsten alle kampene. I de sidste kampe har han tilmed båret anførerbindet, hvilket fortæller noget om hvor meget klubbens norske træner Trond Sollied værdsætter ham. Hvis Jakob Poulsen skulle blive skadet op til EM-slutrunden, ville Jesper Jørgensen være den perfekte erstatning. Gent sluttede i øvrigt sæsonen på en fin fjerdeplads og skal nu op imod Cercle Brügge i to kampe, som afgør hvem der skal spille Europa League næste år.
(1).jpg)
Den tredje og sidste danske spiller i den belgiske liga, er den tidligere Lyngby-back Brian Hamalainen, der har spillet 34 ud af 36 kampe for Zulte Waregem i denne sæson. Jeg må være ærlig og indrømme at jeg har et begrænset kendskab til Hamalainens bedrifter i Zulte, da det ikke er et hold der er særlig meget i mediernes fokus. Derimod er der en anden kending af dansk fobold, der har formået at slå sit navn fast i foråret, den tidligere Randers- og OB-angriber Djiby Fall. Der var mange der rystede på hovedet da Djiby Fall annoncerede at han havde skrevet kontrakt med Sporting Lokeren, og umiddelbart virker han da også for god til at spille i en belgisk midterklub. Det startede skidt da han kom til klubben ude af form og spilletilladelsen lod vente på sig. Men i april og maj har han virkelig vist sin målfarlighed. Fem mål i seks kampe er det blevet til, og jeg glæder mig til at se om han kan følge op på den flotte start i den nye sæson, hvor Lokeren også skal ud og spille Europa League pga. deres sejr i pokalturneringen.
Kritik af slutspil-systemet
Igennem hele foråret har der været stor kritik af det såkalte play-off system i den belgiske liga, primært fra fans, der mener at det er unødigt kompliceret og udvander turneringen pga. de mange indbyrdes kampe. Kort fortalt spiller man i den øverste belgiske række en ganske normal turnering med 16 deltagende hold. Efter 30 kampe splittes den op i fire selvstændige ligaer, de seks øverste spiller om mesterskabet (Play-off 1), mens de otte næste hold deles op i to grupper (Play-off 2). De to bedst placerede i grupperne spiller en finale om retten til at møde nr. 4 i Play-off 1 i endnu en finale, hvor vinderen kvalificerer sig til Europa League. Eller rettere kvalifikationsrunden til Europa League. I bunden er det lige så snørklet. De to lavest rangerede hold går i nedryknings-play-off'en, hvor man spiller bedst ud af fem (5!) indbyrdes kampe. Det lavest rangerede hold starter i øvrigt de indbyrdes opgør med minus tre point. Taberen rykker ned i 2. division, mens vinderen kvalificeres til at spille Play-off mod tre hold fra 2.division om én plads i den bedste række. I øvrigt er 2.division delt op i tre (ikke lige lange) perioder og de tre hold fra 2.division i Play-off'en er kvalificeret ved at have vundet en af disse perioder. Puha.
Nå, men man forstår de belgiske fans frustration over opbygningen af liga-systemet. Det er alt for kompliceret og resulterer i at de bedste hold møder hinanden fire gange på en sæson og i nedrykningsspillet op til syv gange på en sæson (ikke medtaget pokalturneringen). For topklubberne betyder slutspillet at man møder de bedste hold endnu en gang og dermed flere penge i kassen via tilskuerindtægter, hvilket formentlig har spillet en ikke helt uvæsentlig rolle da man indførte det nye system forrige sæson. Den danske superliga har også været til diskussion i de seneste år bla. pga. den skæve fordeling af hjemmekampe og store procentdel af nedrykkede hold, men det er vand i forhold til den komplet uforståelige opbygning af den belgiske liga.
Hvis man ser bort fra den tekniske opbygning, har der været masser af spænding og kvalitet i kampene i ligaen. Sammenligningen med den danske Superliga ligger lige for da vi ligger side om side på UEFA's rangliste, og lige nu vil jeg mene at den belgiske liga ligger en anelse foran. Der er flere klubber med økonomisk formåen til at købe profiler og dermed blande sig i toppen, hvilket betyder at man får større konkurrence i mesterskabskampen. Men hvis store danske klubber som OB og Brøndby kan rejse sig igen vil jeg dog mene at den danske liga er fuldt på højde med den belgiske.
Anderlecht, belgiske mestre 2012
Det eneste ophidsende denne aften var da Anderlecht-profilen Milan Jovanovic provokerende løftede mesterskabspokalen foran udebanefansene fra Standard Liège, som serberen med stor succes spillede for i fire år. Utrolig dumt og meget unødvendigt. Jovanovic udtalte i øvrigt efter kampen at han ikke vidste om han var i Anderlecht næste sæson, hvilket er lettere overraskende, da han stadig har et år tilbage af sin guldrandede kontrakt.
Nye trænere
En mand, der helt sikkert er væk er træner Ariel Jacobs, der har valgt at forlade klubben efter fem år og to mesterskaber. Hvem der afløser ham er endnu ikke offentliggjort, men vores egen Morten Olsen har allerede været nævnt. Han har tidligere været et varmt emne som træner, ikke mindst pga. hans fortid som spiller i klubben samt det faktum at han er bosat i Belgien. Morten Olsen har dog allerede været ude og dementere rygterene. Anderlecht er ikke den eneste topklub, der skal have ny træner. Blot et halvt år efter sin tiltræden i Club Brügge valgte tyske Christoph Daum at sige farvel til klubben med en flot andenplads, da han angiveligt savnede sin familie i Tyskland. Det varede dog ikke længe før klubben havde afløseren klar. Den belgiske landstræner Georges Leekens, der ellers havde to år tilbage af sin kontrakt, blev hentet ind til sin anden periode som træner i klubben. 62-årige Leekens er en rutineret herre, der siden 1984 har trænet femten forskellige klubber eller landshold, heriblandt fem af dem mere end én gang. Han har aldrig været et sted mere end tre år, og nåede i denne omgang at være landstræner i to år inden Club Brügge kaldte igen.
Overraskelserne og prisvinderne
Det har været en flot sæson i den belgiske liga, masser af godt spil, flotte mål og enkelte overraskelser. Den største overraskelse var nok at den lille klub KV Kortrijk lige nøjagtigt klemte sig ind på sjettepladsen i ligaen og dermed kvalificerede sig til slutspillet om mesterskabet. Derudover spillede klubben sig frem til deres første pokalfinale, der dog blev tabt til Lokeren. Klubbens træner er den joviale Hein Vanhaezebrouck, der umiddelbart mere ligner en jord- og betonarbejder end en toptræner. Han blev efter sæsonen kåret som årets træner i Belgien.
Årets træner, Hein Vanhaezebrouck
Årets spiller blev endnu en gang Anderlechts Matías Suárez, der imponerede med 12 mål og 14 assist samt ikke mindst sin udfordrende spillestil. Han har længe været sat i forbindelse med et skifte til en større liga og mon ikke det sker i sommerpausen. Umiddelbart vil jeg mene at han har kvaliteterne til en klub lige under de bedste i en af de fire store ligaer. Suárez' angrebsmakker i Anderlecht, Dieumerci Mbokani, vandt i øvrigt den lidt specielle pris Ebony Shoe, der gives til den bedste afrikanske spiller eller spiller med afrikanske rødder i ligaen. Således har anføreren for de nykårede engelske mestre Manchester City, Vincent Kompany, vundet prisen to gange mens han spillede for Anderlecht til trods for at han er født og opvokset i Belgien.
Suárez og Mbokani i skøn forening
I toppen af ligaen var den negative overraskelse Standard Liège, der endte på en femteplads, hele 17 point efter Anderlecht. Den nye træner José Riga havde en svær start på sæsonen, da klubben havde solgt flere af holdets profiler, heriblandt landsholdspillerne Axel Witsel og Stephen Defour. Derfor skulle mange nye spillere integreres på holdet, hvilket tog lidt tid. Sidst på efteråret så det dog bedre ud, og derfor forventede mange at de ville kunne give Anderlecht kamp til stregen. Således gik det ikke, og der har allerede været rygter om at Riga bliver afløst på cheftrænerposten. Et andet hold, der også skulle integrere mange nye spillere i starten af sæsonen var Club Brügge. Klubben hentede i sommerpausen 13 nye spillere, hvoraf syv af dem kan karakteriseres som stamspillere. Derfor er det overraskende så stabilt holdet har spillet i hele sæsonen.
Danskerne
En af grundende til at Club Brügge har spillet så stabilt må tilskrives Niki Zimling, der blev hentet i Udinese sidste sommer. Han har gjort det fremragende på den defensive midtbane, hvor han ligget som bølgebryder og igangsætter foran forsvaret. Han sad ude med en skade i april måned, men har ellers spillet alle kampe for klubben og må være favorit til pladsen ved siden af William Kvist på landsholdets midtbane.
Niki Zimling
En anden succesfuld dansker i belgisk fodbold er Jesper Jørgensen i Gent. Han blev hentet i Esbjerg for halvandet år siden og har efterhånden fået en nøglerolle på holdet. I Esbjerg spillede han den samme rolle som Zimling har i Club Brügge, dvs. som balancespiller på midtbanen med primært defensive pligter. I Gent har han dog fået en mere offensiv rolle, som virkelig klæder ham. De spiller normalt 4-3-3 med to wings og tre centrale midtbanespillere, og Jørgensen har rollen som boks-til-boks spilleren, der både skal hjælpe til defensivt, men også bidrage en hel del i det offensive spil. Og det har han så sandelig gjort. 11 mål er det blevet til i denne sæson og da han var ude med en mindre skade i foråret, kunne man med det samme se hvor meget han betyder for holdet. De tabte næsten alle kampene. I de sidste kampe har han tilmed båret anførerbindet, hvilket fortæller noget om hvor meget klubbens norske træner Trond Sollied værdsætter ham. Hvis Jakob Poulsen skulle blive skadet op til EM-slutrunden, ville Jesper Jørgensen være den perfekte erstatning. Gent sluttede i øvrigt sæsonen på en fin fjerdeplads og skal nu op imod Cercle Brügge i to kampe, som afgør hvem der skal spille Europa League næste år.
(1).jpg)
Jesper Jørgensen
Den tredje og sidste danske spiller i den belgiske liga, er den tidligere Lyngby-back Brian Hamalainen, der har spillet 34 ud af 36 kampe for Zulte Waregem i denne sæson. Jeg må være ærlig og indrømme at jeg har et begrænset kendskab til Hamalainens bedrifter i Zulte, da det ikke er et hold der er særlig meget i mediernes fokus. Derimod er der en anden kending af dansk fobold, der har formået at slå sit navn fast i foråret, den tidligere Randers- og OB-angriber Djiby Fall. Der var mange der rystede på hovedet da Djiby Fall annoncerede at han havde skrevet kontrakt med Sporting Lokeren, og umiddelbart virker han da også for god til at spille i en belgisk midterklub. Det startede skidt da han kom til klubben ude af form og spilletilladelsen lod vente på sig. Men i april og maj har han virkelig vist sin målfarlighed. Fem mål i seks kampe er det blevet til, og jeg glæder mig til at se om han kan følge op på den flotte start i den nye sæson, hvor Lokeren også skal ud og spille Europa League pga. deres sejr i pokalturneringen.
Kritik af slutspil-systemet
Igennem hele foråret har der været stor kritik af det såkalte play-off system i den belgiske liga, primært fra fans, der mener at det er unødigt kompliceret og udvander turneringen pga. de mange indbyrdes kampe. Kort fortalt spiller man i den øverste belgiske række en ganske normal turnering med 16 deltagende hold. Efter 30 kampe splittes den op i fire selvstændige ligaer, de seks øverste spiller om mesterskabet (Play-off 1), mens de otte næste hold deles op i to grupper (Play-off 2). De to bedst placerede i grupperne spiller en finale om retten til at møde nr. 4 i Play-off 1 i endnu en finale, hvor vinderen kvalificerer sig til Europa League. Eller rettere kvalifikationsrunden til Europa League. I bunden er det lige så snørklet. De to lavest rangerede hold går i nedryknings-play-off'en, hvor man spiller bedst ud af fem (5!) indbyrdes kampe. Det lavest rangerede hold starter i øvrigt de indbyrdes opgør med minus tre point. Taberen rykker ned i 2. division, mens vinderen kvalificeres til at spille Play-off mod tre hold fra 2.division om én plads i den bedste række. I øvrigt er 2.division delt op i tre (ikke lige lange) perioder og de tre hold fra 2.division i Play-off'en er kvalificeret ved at have vundet en af disse perioder. Puha.
Standard Liège-fans protesterer mod slutspilssystemet
Nå, men man forstår de belgiske fans frustration over opbygningen af liga-systemet. Det er alt for kompliceret og resulterer i at de bedste hold møder hinanden fire gange på en sæson og i nedrykningsspillet op til syv gange på en sæson (ikke medtaget pokalturneringen). For topklubberne betyder slutspillet at man møder de bedste hold endnu en gang og dermed flere penge i kassen via tilskuerindtægter, hvilket formentlig har spillet en ikke helt uvæsentlig rolle da man indførte det nye system forrige sæson. Den danske superliga har også været til diskussion i de seneste år bla. pga. den skæve fordeling af hjemmekampe og store procentdel af nedrykkede hold, men det er vand i forhold til den komplet uforståelige opbygning af den belgiske liga.
Hvis man ser bort fra den tekniske opbygning, har der været masser af spænding og kvalitet i kampene i ligaen. Sammenligningen med den danske Superliga ligger lige for da vi ligger side om side på UEFA's rangliste, og lige nu vil jeg mene at den belgiske liga ligger en anelse foran. Der er flere klubber med økonomisk formåen til at købe profiler og dermed blande sig i toppen, hvilket betyder at man får større konkurrence i mesterskabskampen. Men hvis store danske klubber som OB og Brøndby kan rejse sig igen vil jeg dog mene at den danske liga er fuldt på højde med den belgiske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar