De seneste måneders Brøndby-transformation var en befrielse at følge. De fleste fulgte med hjertet i halsen Brøndbys nervepirrende sæsonafslutning, som bød på det måske mest spændende bundgys i superligaens historie, idet rækken vel aldrig havde været mere tæt end i sæsonen 2012/13.
Når man tager jævnbyrdigheden i betragtning så har Brøndbys pointhøst siden vendepunktet i Silkeborg i november måned, hvor Brøndby sejrede 2-1 på to mål af Makienok, været temmelig imponerende. Når det ikke er kommet frem i lyset er det nok fordi det hele har handlet om overlevelse og nedrykning.
Faktisk var pointhøsten i de sidste 18 kampe på hele 30 point. Det giver et pointsnit på 1,66, hvilket ville have været nok til en bronzemedalje i den netop afsluttede sæson. Hvis man kigger tilbage på de sidste 15 sæsoner, altså fra 1998/99 til 2012/13, så havde det kastet to sølvmedaljer og tre bronzemedaljer af sig, og europæisk deltagelse i 12 ud af 15.
Hvis man ikke synes det er helt godt nok, så kan man være fræk og runde decimalet op til 1,7, som man lærte af sin matematiklærer i Folkeskolen, så ville pointhøsten i foregående sæson have været 56, og dermed nok til at hente mesterskabet i Herfølges mesterskabssæson 1999/00. Men så begynder det måske at lyde lidt patetisk.
Lad os i stedet kigge på en endnu mere positiv statistik, nemlig de sidste ni runder af sæsonen, hvor spillet på banen for alvor begyndte at vise lovende takter. Her skaffede Brøndby sig 18 point, hvilket giver et snit på 2 point per kamp, hvilket giver 66 point på en sæson. Det vil sige, at hvis Brøndby havde startet som de sluttede, med al sandsynlighed kunne være løbet med mesterskabet sidste sæson.
Hvis man kigger tilbage på de sidste 15 sæsoner, så ville en sådan pointhøst set over en hel sæson have kastet medaljer af sig i 14 ud af 15 sæsoner, heriblandt fire mesterskaber, pudsigt nok fire af dem, som Brøndby ikke vandt i virkelighedens verden, nemlig 1999, 2000, 2001 og 2013. Derudover ville pointhøsten have givet 6 sølvmedaljer og 3 bronzemedaljer. Se så begynder det at ligne Brøndby som vi kender dem.
En belejlig syndebuk
Med den statistik i bagagen kan man vel næsten ikke være andet end positiv over for fremtiden. Og set med den statistik i ryggen virker fyringerne af Auri Skarbalius og Ole Bjur da også en anelse forhastede og unødvendige. Når man ser på resultaterne så tog det altså Auri et år at vende skuden, og det kan vel ikke siges at være et år for meget, set i lyset af de ekstreme arbejdsvilkår spillerne og trænerne har været under i de senere år.
Men som set så mange gange før så har bestyrelserne ikke haft tiltro til trænere særlig lang tid ad gangen, hvis ikke man vinder mesterskaber. På den måde er den nye bestyrelse ikke et hak bedre end de gamle, som gennem tiden har fyret trænere som fx Morten Olsen, Rene Meulensteen og Kent Nielsen.
Men alligevel har de færreste vel ligefrem taget Auri i forsvar, på trods af det seneste halve års resultater. Frederik Holst var som den eneste ude at bakke Auri op som cheftræner, men ellers har de fleste vel følt, at der skulle nye kræfter til. Auri var måske brugt op efter den hårde redningsaktion, og det samme kan flere af spillerne have været.
Men det kan lige så vel være, at alle, både bestyrelse, fans og medier, har trængt til nye ansigter at kigge på, nye ansigter at hænge de spirende fremtidshåb op på, og ikke de samme gamle trætte ansigter, som man har kigget på i årevis, og som man forbinder med så mange dårlige historier, så megen dårlig energi.
Nu skal der ny inspiration og ny energi på bordet. Set på den måde leverede Ole Bjur og Auri blot redningen, brandslukningen og overgangen til det, der senere skal komme. Men den historie får jo også lov at stå uimodsagt i og med at Ole Bjur og Auri aldrig fik chancen for at høste frugterne af det hårde arbejde, de havde udført. De blev ikke belønnet for, at skuden blev vendt, og fik ikke chancen for at vise, at de kunne fortsætte den pointhøst, der var blevet hevet i land de sidste 9 eller 18 runder.
Der er noget i mig som ikke kan lide at undlade at give folk kredit for hårdt og veludført arbejde. Man følte måske, at man havde brug for en syndebuk, og det blev Auri. Men jeg mener bare ikke at man havde behøvet en syndebuk i den nuværende situation. Klubben havde allerede fået ny energi i og med at klubben var kommet på ret køl både økonomisk og sportsligt.
Slut med trænerfyringer?
Som de fleste andre synes jeg det nye projekt med Thomas Frank ser super spændende ud. Men når vi nu endnu engang har fået et nyt og lovende trænertalent, har bestyrelsen og trænerne så mere end halvandet år at give ham før han bliver fyret? Tror man for alvor på ham på den lange bane, eller er det blot spil for galleriet når bestyrelsesformand Aldo Petersen i medierne giver ham den længst mulige snor?
Umiddelbart klinger det vel en anelse hult, når han går ud at siger at det skal være slut med trænerfyringer i Brøndby, når han nærmest stadig står med de overrevne eksemplarer af Ole Bjurs og Auris kontrakter i hånden. Nå nej, det var jo ikke fyringer, men gensidig opsigelse af kontrakterne.
Men det eneste, der gælder, er resultaterne på banen. Ellers kan Thomas Frank være nok så intelligent, sympatisk, talentfuld, nytænkende og alt muligt andet. Historien har vist, at der kun vil være plads til ham i Brøndby IF, hvis han han leverer topresultater inden for en overskuelig fremtid. Det er nu det gælder, ikke om et år.
Heldigvis har Brøndby et overkommeligt startprogram i superligaen, hvilket forhåbentlig kan være med til at holde den spirende positive stemning ved lige i fremtiden. For det har været en udsøgt fornøjelse udelukkende at læse positive nyheder om Brøndby i så lang en periode. Det andet har tæret på kræfterne, og når det har tæret på kræfterne som fan, hvad må det så ikke have gjort som ansat? Den positive energi skulle gerne fortsætte i fremtiden. Lad os håbe på, at vi fik hevet ukrudtet op ved roden denne gang.
Læs evt. vores blogindlæg: "Et talentfuldt landshold og vigtigheden af kontinuitet på cheftrænerposten."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar