Daniel Wass, belgiske talenter og en ørn

For en uges tid siden var jeg på ferie i Portugal sammen med en god ven. Udover den obligatoriske portvinssmagning, skulle vi selvfølgelig også se en fodboldkamp, og her var vi så heldige at have valgmuligheden mellem ærkefjendeopgøret mellem Benfica og Porto eller returkampen i Champions League mellem førnævnte Benfica og Zenit St. Petersborg. Af logistiske årsager valgte vi sidstnævnte. Som Brøndby-tilhænger kunne det have været sjovt at se Daniel Wass i aktion for Benfica, men da klubben valgte at udleje ham inden han kunne nå at sige "ola", måtte vi tage til takke med højst sandsynlig at være de eneste danskere på Estadio da Luz. Skal jeg være helt ærlig, tror jeg også at den unge dansker ville have haft svært ved at følge med i denne kamp.

Opvarmningen til kampen vil jeg sent glemme. Ti minutter før CL-hymnen spilles, sendes en ørn (klubbens symbol) afsted fra taget og svæver herefter rundt på stadion i et par minutter til stående applaus fra publikum inden den lander på  klubbens logo, der er placeret i midtercirklen. Det er den mest storladne opvarmning til en fodboldkamp jeg nogensinde har set og jeg ville ønske vi havde noget tilsvarende i Brøndby. Det behøves slet ikke at være en gigantisk ørn. Jeg ville stille mig tilfreds med en mindre falk eller høg. Brøndby er trods alt en mindre klub end Benfica. En video med Benficas ørn kan ses her. 

Da jeg har boet i Belgien i lidt over et år, kunne jeg ikke lade være med at lægge mærke til kampens to belgiske spillere, Axel Witsel og Nicolas Lombaerts. De gjorde det begge aldeles fremragende. Begge var 22 år da de skiftede til udlandet, dvs. samme alder som Daniel Wass. Men hvor Wass ikke blev vurderet god nok, har Witsel i løbet af et halvt år udviklet sig til en profil på holdet. Det skal nævnes at Axel Witsel i fire år var fast mand på et meget stærkt Standard Liège-hold og allerede i 2008 blev kåret til den bedste spiller i den belgiske liga. Derfor er det svært at drage en direkte sammenligning mellem ham og Daniel Wass, men alligevel vil jeg mene at det viser flere ting om den nuværende forskel mellem dansk og belgisk fodbold.

For det første er der væsentlig flere penge i belgisk fodbold. Spillerne bliver simpelthen solgt for et større beløb end i Danmark, eksemplificeret ved at Standard Liège, udover Witsel, også solgte Stephen Defour og Eliaquim Mangala sidste sommer til portugisiske klubber for samlet ca. 23 millioner euro. Tilsvarende har en dansk klub ikke solgt en spiller for så mange penge siden Liverpool købte Daniel Agger af Brøndby i 2006. Samtidig skal man huske på at markedet for køb og salg af fodboldsspillere var væsentlig anderledes for fem år siden. Sidste sommer var det største salg for en dansk klub formentlig William Kvists skifte til Stuttgart, der menes at have indbragt FC København i omegnen af 30 millioner kroner. Men hvorfor er spillere fra Belgien mere værd? Det mest logiske svar er at den korte afstand til storklubber i Tyskland, Frankrig og England medvirker til at flere agenter er tilstede i landet og dermed skaber større fokus på ligaen. Derudover har belgisk fodbold traditionelt klaret sig bedre i europæisk fodbold og var i 80'erne en af de bedste ligaer i Europa.

For det andet er det min opfattelse at unge belgiske spillere bliver kastet for løverne (undskyld udtrykket) tidligere end i Danmark, og at de derfor har et forspring i forhold til deres jævnaldrende i Danmark. Samtidig bliver mange af de største belgiske talenter i landet indtil de har spillet et par år i ligaen, som det var tilfældet med de to nuværende Chelsea-spillere Lukaku (Anderlecht) og Courtois (Genk). I Danmark derimod, får klubberne sværere og sværere ved at holde på de største talenter (Bendtner, Eriksen, Boilesen, Fischer). Dermed når de ikke at spille i superligaen inden de rejser til udlandet, hvilket er et kæmpe problem, da de største salg ligger i forholdsvis unge spillere, der allerede er slået igennem i deres nationale liga. Når danske talenter bliver solgt til udlandet inden de er etablerede førsteholdsspillere svækker det både ligaens status og klubbernes pengepunge.

Hvis Brøndby virkelig vil tilbage til toppen af dansk fodbold, bliver man nødt til at holde længere på sine største talenter. Nu vil enkelte måske mene at eksempelvis Nikolai Boilesen alligevel ville have skiftet til en udenlandsk klub på et tidspunkt, så vil det virkelig gavne klubben at holde på de bedste talenter i et par år inden de uundgåeligt sendes videre i systemet? Ja, det mener jeg helt sikkert. Udover den økonomiske gevinst, vil det efter min mening også øge kvaliteten på Brøndbys førstehold, selv om de bedste kun vil være at finde på holdet i et par år. Thomas Kahlenberg er et glimrende eksempel på dette. Nuvel, Brøndby skal altså holde lidt længere på de største talenter, men hvordan kan de gøre det når Chelsea og Bayern München samtidig lover 16-årige spillere guld og grønne skove? Svaret er, at det vil de heller ikke altid kunne. Men de kan måske øge chancerne for at en ung spiller bliver i klubben i nogle år mere, hvis vejen til førsteholdet var lidt kortere. Dermed siger jeg ikke at alle 16-årige stortalenter skal rykkes op i A-truppen, men de skal kunne se at de ikke nødvendigvis skal være 18 år for at få debut for Brøndby. Ellers kan de jo lige så godt tage til Ajax.

At holde lidt længere på de største talenter er selvfølgelig ikke et svar på Brøndbys nuværende problemer. Men det er, efter min mening, en vigtig del af vejen tilbage til toppen.

Den tabte Brøndby-årgang

TV2 sendte for ca. ti år siden et ganske interessant program om danske fodboldtalenter født i 1985. "Talenterne" hed det. Man fulgte de 15-årige drenge fra deres første træningssamling i DBU-regi til Europamesterskabet for U-17 hold i Danmark i 2002.

Det var en meget talentfuld årgang med mange forskellige spillertyper, der umiddelbart fungerede godt sammen. Nu er de i midten af 20'erne og skulle således gerne være på toppen af deres karriere, men for de fleste er det langt fra gået som DBU havde håbet på.

Flere af spillerne har allerede stoppet karrieren eller spiller amatørfodbold (Martin Ogstrup, Rune Lind), mens andre kæmper for en plads på deres respektive hold (Dennis Cagara i en lang række superligaklubber, og senest i 2. bundesligaklubben FSV Frankfurt samt Jeppe Brandrup i Lyngby). I den modsatte ende af skalaen findes vindertyperne William Kvist og Niki Zimling, der begge har succes i deres europæiske klubber og p.t. udgør den centrale midtbane på landsholdet.

Det er meget svært at spå om hvilke spillere der har mentaliteten til at tage skridtet fra ungdomseliten til vokseneliten, men samlet set kan man ikke sige, at årgangen har fået den succes man forventede.

Nu vil den vågne læser nok spørge til hvorledes Brøndby IF kommer ind i billedet om denne talentfulde fodboldårgang. Det gør den fordi Brøndby havde fem spillere med til dette U17-EM, flere af dem blev nævnt som de største talenter i truppen.

Kasper Ambrosen (målmand)

Dennis Cagara (venstre back)

Henrik Kildentoft (højre back)

Kasper Lorentzen (offensiv midtbane)

Niki Zimling (central midtbane)

Senere hentede Brøndby yderligere to spillere fra 85-årgangen, den lynhurtige wing Johan Absalonsen og den suveræne topscorer, Morten "Duncan" Rasmussen.

Klubben har således haft glæde af hele syv spillere fra den talentfulde årgang, der alle spiller forskellige positioner. De kunne have udgjort rygraden på klubholdet i dag, men er i stedet spredt for alle vinde. Ingen af de ovennævnte spiller længere i Brøndby.

Det er der selvfølgelig forskellige forklaringer på. Kasper Ambrosen og Henrik Kildentoft var ikke gode nok til et (på det tidspunkt) tophold i Danmark, mens Dennis Cagara valgte at tage chancen og skifte til Hertha Berlin efter han havde spillet en del kampe på førsteholdet. Resten fik reelt ikke chancen for at vise deres værd. Daværende træner Michael Laudrup valgte rutine frem for talent, eksemplificeret ved at man hentede Stefan Schmidt i AaB til en reserverolle i stedet for at satse på Niki Zimling, der senere blev sendt videre til Esbjerg for en slik.

Samme historie gør sig omtrent gældende med Johan Absalonsen, der skiftede til OB og Kasper Lorentzen, som endte i Randers efter en længere skadespause. Ironisk nok var den eneste spiller der slog igennem ikke fra egne rækker, men købt i AGF for et større millionbeløb. Her havde Morten "Duncan" Rasmussen allerede udviklet sig til en habil superligaspiller, hvorfor Brøndby ikke risikerede noget særligt da man hentede ham.

Det er selvfølgelig ikke alle profiler fra en ungdomsårgang der fortsætter deres udvikling og også bliver profiler i seniorfodbold, og derfor ville det også have været exceptionelt hvis alle syv spillere fra 85-årgangen var blevet landsholdsspillere. Men forudsætningen for at unge spillere fortsætter deres udvikling er, at de får chancen for at bevise, at de er gode nok.

Dengang var BIF-truppen fuld af rutinerede spillere som de unge kunne læne sig op af (Per Nielsen, Morten Wieghorst m.fl.), og netop derfor undrer det mig stadig at man ikke gav Zimling og Absalonsen flere chancer på førsteholdet. De havde, sammen med Lorentzen, potentialet til at blive profiler på vestegnen. I dag har de alle fået deres debut på det rigtige landshold og Zimling er, som tidligere nævnt, en succes på både klub- og landshold.

De første to afsnit af 'Talenterne' kan stadig ses på TV2 Play, dog mod betaling.

Et mindeværdigt møde på Brøndby Stadion

Sebastian Stanbury på et frysende Brøndby Stadion

Normalt plejer jeg at tage med min storebror på Brøndby Stadion, men eftersom han for tiden befinder sig i Bruxelles, og jeg ikke kunne få min Canal 9-boks til at virke, besluttede jeg at tage en impulsiv springtur til Brøndby Stadion. Til sæsonstarten mod Sønderjyske.
 
Efter en ti kilometer cykeltur igennem nogle af fortidens landsbyer, der nu er blevet opslugt af højhuse og motorvejsafkørsler, med små gårde og landsbykirker klemt inde mellem parcelhuse, nåede jeg endelig til den lille mølle i Brøndby, der står ved en af indfaldsvejene til stadion. Som sædvanligt lød der forventningsfulde stemningsbrøl fra tribunerne allerede en halv kilometer væk. Der skulle tre point på kontoen og fadøl i maven for at holde varmen.

Jeg satte mig på øverste tribune, hvor overblikket er bedst, både til fodbolden og til Sydsidens smukke tifoer. Der var godt fyldt op på sæderækkerne, så jeg spurgte en mørkhåret fyr på omtrent min egen alder, om der var plads ved siden af ham.

Brøndby lagde fint ud, og trods en stor, indledende fejl af den nye venstreback, som kunne have kostet, lod det til at holdet havde skrabet en hel del af forårets tabte selvtillid op fra kulkælderens gulv.

Varmen fra martssolen forsvandt ganske hurtigt bag halvtaget på stadion, og min ryg var helt våd af sved fra cykelturen, hvilket jeg ikke var helt tilfreds med - men til gengæld smagte øllen dejligt ufortyndet af pilsner. Efter nogle minutter føltes det dog mærkelig koldt at sidde på stadion uden at føre en lille fodboldsnak undervejs, så kort efter begyndte jeg at tale med min sidemakker.

Måske for at teste om det var en kender eller en novice jeg havde med at gøre med - eller fordi jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle indlede med - spurgte jeg, om han vidste, hvad Brøndbys nye venstre back hed, selvom jeg godt havde styr på, at han hed David Norouzi og kom fra ungdomsafdelingen. 

"Ja, han hedder Daniel Norouzi og er 19 år gammel, han har vist spillet nogle kampe for U-19-landsholdet," sagde han. Ok, det var Daniel Norouzi og ikke David. Så var hans fodboldviden altså forholdsvis bred, når han kendte til en ukendt ungdomsspiller, der endnu ikke havde debuteret.

Dødboldsituation til Brøndby.

Den sympatiske fyr hed Sebastian, og vi endte hurtigt med at falde godt i hak over kampen og fodbold generelt. Det viste sig, at han slet ikke var Brøndbyfan, men faktisk var en Vejledreng, der netop var flyttet til hovedstaden. Han var på Brøndby Stadion i et langt mere uventet ærinde end at støtte de blågule helte mod sejr.

"Mit mål er at besøge samtlige 58 danske divisionsklubber til en betydende kamp i løbet af sæsonen 2011/2012," sagde Sebastian. "Bagefter skriver jeg en reportage om det på min hjemmeside."

"Hvilket nummer er du så nået til i dag?" spurgte jeg med diskret opspærrede øjne.

"Det her er nummer 32,"  sagde han og fortalte videre om, hvilket logistisk hovedbrud det kunne være, at nå at overvære en kamp på alle 58 stadions. Det krævede, at man i flere runder overværede flere fodboldkampe samme dag. Og samtidig havde han jo også andre ting at se til.

Mens han havde boet i Jylland, før jul, havde han sørget for at klare det meste af 2. division Vest samt de jyske 1. divisions- og superligahold, idet han vidste, at han ville flytte til Sjælland midtvejs. Så foråret ville komme til at bestå af en hel del besøg i 2. divisionsklubber øst for Storebælt.

Jeg behøvede ikke engang at spørge om hvorfor han udsatte sig selv for dette projekt, for han behøvede ikke at sælge idéen for mig, hvilket jeg ellers kunne forestille mig, at han er nødt til at gøre ind imellem. Jeg var solgt fra start. Selvfølgelig skulle han da besøge alle 58 stadions i år. Fantastisk idé. Han brændte ligesom jeg selv for alle de særegne historier og skæve detaljer, der fandtes derude i klubberne. For alle de tingene, der hørte med til fodboldlivet både på og udenfor banen.

"Jeg overværede fx en kamp i silende regnvejr, hvor der hele kampen igennem sad en tilskuer fuldstændig mutters alene ovre på den modsatte, uoverdækkede sidetribune."

Jeg fik også reklameret lidt for denne nystartede blog, og fortalte ham om en idé til en fodboldbog, jeg bryggede på engang, men som jeg vist aldrig rigtig havde fået drøftet med andre endnu. Her sad en fyr, som havde ført flere af sine skæve fodboldidéer ud i livet.

Michael Krohn-Dehli fejrer scoringen med publikum og Simon Makienok.

Efter jubelen over Michael Krohn-Dehli's afgørende straffesparksscoring til 1-0 mod Sønderjyske, som er foreviget mere detaljeret andet steds på denne blog, luftede Sebastian endnu en vigtig vinkel på fodboldlivet:

"Jeg glæder mig til at se, hvad tilskuertallet er i dag," sagde han - og så kunne jeg næsten ikke lade være med at smile - jeg troede ærlig talt ikke der var mange andre end mig selv, der for alvor gik op i tilskuertal.

Det måtte selvfølgelig resultere i en gættekonkurrence, som jeg følte mig temmelig sikker på at vinde, idet jeg burde kende Brøndby Stadions kapacitet bedre end ham. Jeg skød på 12.500, fordi jeg ikke turde være mere positiv til en isnende kold bundgyser mod Sønderjydske i marts måned - især ikke efter et skuffende efterår - mens han lagde et noget højere bud i ovnen, nemlig 13.700. Tilskuertallet viste sig at være 14.070.

Eftermiddagen endte med at være et virkelig sjovt møde mellem to fodboldfans med samme interesser for de skæve vinkler i fodbolden - tilskuertal, stadions og alle de særegne historier, der befinder sig ude i fodboldens verden.

På vej ud fra stadion fortalte jeg Sebastian, at hvis denne nystartede blog skulle give mening, så ville jeg skrive om netop dette møde, vi netop havde haft på denne kolde eftermiddag på Brøndby Stadion. For som vi blev enige om, så var dette en af de særlige fodboldoplevelser vi ville mindes resten af sæsonen.

Håber at støde ind i Sebastian til en fodboldkamp igen på et senere tidspunkt. Indtil kan man følge med på hans hjemmeside, Pitchstop.dk, og se om han når målet med de 58 stadionbesøg. Mon ikke det lykkes?

Er Kasi-Jespers formue smuldret?

Måske var det meget godt, at Brøndby og Kasi ikke forblev et tæt par dengang for et par år siden? I hvert fald skriver DR i dag, at hans formue reelt er væk...

"Erhvervsmandens manglende midler kan få konsekvenser for de virksomheder, herunder fodboldklubben Brøndby, der hidtil har været afhængige af Jesper Nielsens penge.

- Hele formuen afhænger af den lodseddel, han har. Det gælder om at overleve indtil da, siger Alfred Grinderslev, der igennem flere år var partner i revisionsfirmaet Ernst & Young og blandt andet har bistået Bagmandspolitiet med at opklare en række sager.

- Hans økonomi hviler på et meget usikkert grundlag, og stort set alle de penge, som han allerede har tjent, er væk, konkluderer han."

Læs hele artiklen her.

Fremtidens Brøndby-trup - kontraktlængder

Det er interessant at se, hvordan fremtidens OB-hold igennem kontraktforlængelserne er blevet mere og mere tydeligt inden for det seneste halve år, mens det stadig ser lidt mere usikkert ud for Brøndby IF. Inden for det seneste halve år har OB sørget for at have en stamme af bærende spillere klar til sommeren 2014 og 2015, deres to største talenter til 2015:

Sommeren 2015: 

• Rasmus Falk
• Bashkim Kadrii
• Jesper Christiansen

Sommeren 2014: 

• Kalilou Traoré
• Espen Ruud
• Morten Skoubo
• Rurik Gislason
• Tore Reginiussen

Dertil skal lægges, at de to profiler, Eric Djemba-Djemba og Bernard Mendy begge offentligt har givet udtryk for, at de er interesseret i at forlænge. Så er vi oppe på 10 af de kommende års forventede stamspillere.

Her følger så et tilsvarende billede på Brøndbys kontraktudløb - grunden til, at det er spændende er, at længden af kontrakterne må forventes at give et billede af, hvordan sportschef Ole Bjur tænker at fremtidens stamme af spillere skal se ud.

Vinteren 2015/2016: 

• Simon Makienok

Sommeren 2015:

• Oke Akpoveta 

Sommeren 2014: 

• Daniel Stenderup
• Mikkel Thygesen
• Martin Bernburg
• Daniel Norouzi

Vinteren 2013/2014: 

• Tørnæs
• Goodson
• Mathias Gerth 
• Nicolai Agger

Sommeren 2013: 

• Michael Falkesgaard 
• Anders Randrup
• Jens Stryger Larsen 
• Michael Krohn-Dehli
• Jan Kristiansen 
• Mathias Larsen
• Brent McGrath
• Dennis Rommedahl
• Dario Dumic 
• Azad Corlu (udlejet til AB til sommeren 2012)

Sommeren 2012: 

• Mikael Nilsson
• Jan Frederiksen 
• Alexander Green
• Oluwafore Femi

Uvist kontraktlængde: 

• Frank Semou

Når man kigger skemaet igennem kan man se, at der lykkeligvis efterhånden kun hviler nogle enkelte af fortidens skygger over truppen, begået af den tidligere sportschef, Anders Bjerregaard, der kastede om sig med tvivlsomme, fire-fem-årige kontrakter i millionklassen til spillere.

Disse tilbageværende skygger består primært af Jan Kristiansen, der nok aldrig har været en spiller, der skulle have været hentet til Brøndby - slet ikke på en femårig kontrakt. Martin Bernburg er også en af disse skygger, men skyggen er blevet dannet af hans forfærdelig skadeshistorik og deraf svigtende form, og ikke på grund af manglende kvaliteter.

Listen viser, at Ole Bjur allerede, på under et år, har fået skabt en langt mere slank, skarp og harmonisk Brøndby-trup (nogle vil sige smal og tynd), og således har fået skilt sig af med en hel del af dem, der ikke var fremtid i, og formentlig til sommer vil skille sig af med de sidste. Det drejede sig for eksempel om Max von Schleebrügge, Remco van der Schaaf, Thomas Rasmussen, Stefan Gislason og Alexander Farnerud (sidstnævnte forlod dog klubben et par måneder inden Ole Bjurs officielle tiltrædelse, men han må forventes at have været inde over beslutningen). Til sommer ryger Jan Frederiksen og Mikael Nilsson formentlig.

Hvad der kan bekymre er, at allerede når en fodboldspiller har et års tid tilbage af sin kontrakt, så begynder man at høre en lind strøm af salgssnak og rygter i medierne, hvilket ikke kan formodes at være specielt gavnligt for spillerens fokus, og dermed holdet. Ligesom man har skulle høre om Mike Jensen denne vinter. Det kan betyde, at hvis Ole Bjur ikke snart beslutter sig for, hvad han vil med nedenstående spillere, så vil de formentlig begynde at fylde medierne med deres fremtidsævl allerede til sommer:

• Anders Randrup
• Jens Stryger Larsen 
• Michael Falkesgaard
• Jan Kristiansen
• Michael Krohn-Dehli (som jo allerede har talt om det længe)
• Brent McGrath
• Mike Jensen

Måske er det fordi Ole Bjur ikke tror på, at nogen af disse spillere kommer til at udgøre fremtidens Brøndby-stamme, ligesom OB tydeligt signalerer, at de ovennævnte spillere skal være stammen i de næste 2½-3½ år.

Ole Bjur har ikke offentligt givet udtryk for, at han føler sig presset over at forlænge med andre end Mike Jensen, hvilket nok også reelt er den eneste af spillerne med kontraktudløb i sommeren 2013, som kunne tænkes at få et bedre tilbud end Brøndby IF - altså udover Krohn-Dehli, selvfølgelig.


Man vil formentlig fuldstændig undgå en forlængelse med Jan Kristiansen, med mindre man ligesom i tilfældet med Remco Van der Schaaf, vil give ham et ultralavt bud, for at alle kan se sig selv i øjnene efter en skilsmisse. I tilfældet Femi tror jeg man vil forsøge at satse på sine egne spillere, med mindre han spiller et rigtig godt forår.

Listen med kontraktlængderne giver dog et fint billede af, hvem man stensikkert regner med skal tegne fremtidens Brøndby IF, selvfølgelig suppleret af eventuelle forlængelser, indkøb samt oprykninger fra den sprudlende talentafdeling:

Mål:

• Michael Tørnæs

Forsvar:

• Daniel Stenderup
• Clarence Goodson
• Daniel Norouzi

Midtbane: 

• Mikkel Thygesen
• Mathias Gerth 

 Angreb: 

• Oke Akpoveta
• Simon Makienok
• Martin Bernburg
  
• Nicolai Agger

Hertil gætter jeg på, at man vil forsøge at se tiden an med spillernes formkurver, og så ellers gøre hvad man kan for at forsøge at forlænge med Rommedahl, Krohn-Dehli, Randrup, Mike Jensen og kun hvis udviklingen bliver den rette også Michael Falkesgaard, Jens Stryger, Brent McGrath og Dario Dumic.

Spørgsmålet er så, om den fremtidige trup kan blive stærk nok til en topplacering i Superligaen, selv hvis de unge spillere udnytter deres potentiale maksimalt? Om der ikke skal nogle indkøb til i særklasse for at løfte den nuværende trup op til medaljeniveau? Som truppen ser ud nu, kan man sige, at denne sæson faktisk er sidste udkald for at lave resultater med truppens fokus intakt, altså uden at deres tanker og fokus rettes mod egne mål i stedet for truppens. Og i denne sæson ligger man jo altså nummer 9 på nuværende tidspunkt.

Så hvis der skal være noget fremtidigt potentiale i den nuværende trup, så burde man måske se en strøm af forlængelser til sommer og næste vinter - hvilket jeg dog ikke tror Ole Bjur har råd til. Sommeren 2013 - altså om mindre end 15 måneder - er absolut sidste chance for at gøre noget med den nuværende trup - altså i slutningen af næste sæson - for til den tid vil det reelt kun være nedenstående spillere, der ikke allerede har haft kontraktudløb, eller potentielt set kan have skrevet kontrakter med andre klubber pga. reglen om at man må skrive kontrakter et halvt år før udløb:

• Simon Makienok
• Oke Akpoveta
• Daniel Stenderup
• Mikkel Thygesen
• Martin Bernburg
• Daniel Norouzi
  

Så mon ikke der bliver grublet intenst i Ole Bjurs hoved i dette forår? Og mon ikke der bliver handlet og forlænget i næste transfervindue? Ellers begynder det for alvor at blive svært at se konturerne af fremtidens Brøndby-mandskab. Og konturerne af fremtidens mandskab skal formentlig findes primært i de nuværende spillere, og spillere fra talentafdelingen, når man tænker på klubbens fastfrosne økonomiske situation. For det er vel trods alt billigere at forlænge og skrive kontrakter med sine egne spillere, end det er at købe nyt udefra.

(Informationerne om Brøndby IF's kontraktlængder er delvist hentet fra skemaet på Sydsiden Online, samt fra egen research.)