Nu har danske fodboldfans og -medier i flere år kunne juble over den danske seedningscoefficient, som i år har sikret den danske mester direkte adgang til gruppespillet i Champions League. En adgang, som jeg med selvvalgte skyklapper for øjnene selvfølgelig havde håbet ville gå til Brøndby.
Den direkte gruppespilsplads vil med meget stor sandsynlighed også sæsonen efter give den danske mester direkte adgang til gruppespillet, med mindre Champions League-vinderen ikke kvalificerer sig til næste års Champions League via sin nationale turnering. Der er al mulig grund til at glædes over disse gruppespilspladser, fordi det er med til at gøre superligaen og dermed forhåbentlig også Brøndby stærkere - omend det er med en umiskendelig smag af malurt, at man skal se de europæiske pladser ryge direkte til alle de andre klubber.
For ikke alene har Brøndby igennem de sidste fem år stort set kun symbolsk og inddirekte været med til at indsamle de historisk mange point til Danmark - Randers, FC Midtjylland og FC Nordsjælland har i princippet gjort ligeså meget i den henseende - men derudover er det faktisk også værd at lægge mærke til, at man allerede nu, ved at kigge på koefficienttallene kan se, at disse direkte gruppespilspladser, som kommer i de to kommende sæsoner, realistisk set kommer til at blive enlige svaler, der flakser rundt på himlen, inden de formentlig flyver til sydligere himmelstrøg igen.
Det begrunder jeg med, at hvis man kigger på, hvordan de danske hold har klaret sig i de sidste tre år, så er vi på trods af FCK's imponerende Champions League-sæson sidste år, allerede blevet overhalet af lande som Cypern, Schweitz, Østrig, Belgien og Israel - lande, som vi ellers havde lagt bag os med den flotte 12. plads sidste år, og den næsten lige så imponerende 13. plads i år. Men ud fra de sidste tre sæsoner ligger vi nummer 17. Endda med et betydeligt hul på 3,45 point op til nummer 15, som er den plads, der i denne sæson sikrede den danske sølvvinder en plads i CL-kvalifikationen. 3,45 point lyder måske ikke af meget, men når man tænker på, at man for Danmarks vedkommende i denne sæson har fået 0,4 point for en sejr og 0,2 point for en uafgjort, så vil man kunne se, at det er et næsten umuligt spring at indhente, med mindre Danmark får et par jubelsæsoner samtidig med, at de andre lande får nogle elendige sæsoner.
Det er på mange måder smerteligt at måtte se i øjnene, at det lige netop er de sidste tre år, der vil komme til at bide os i halen, idet det samtidig er disse tre år, hvor Brøndby i flere omgange har været så utrolig tæt på et europæisk gruppespil. Brøndby kunne og burde have været med til at gøre den afgørende forskel rent koefficientmæssigt, hvis ikke vi havde lidt de tåbelige nederlag mod Hertha Berlin, Sporting Lissabon og Reid.
På alle leder og kanter betyder de svigtende europæiske resultater noget. Både for ligaen og for Brøndby selv. Vi er nu røget så langt ned, at klubbens seedning er så dårlig, at den reelt ikke har nogen værdi i forhold til de fremtidige chancer for at komme i gruppespillet, men kun betyder noget i forhold til at kunne slippe for de første par kvalifikationsrunder mod eksempelvis Færøske og Maltesiske hold i juli måned. Og dermed er vi startet forfra. Som klubber som FC Midtjylland, Randers og FC Nordsjælland måtte gøre det. Og dermed har man mistet den lille chance der førhen var for at møde en lidt svagere modstander - nu er man stensikker på at måtte bevise sig selv overfor en klassemodstander, førend europæisk gruppespil kan komme på tale.
Da det formentlig er usandsynligt at regne med Brøndby som europæisk deltager i næste sæson, så er løbet nok formentlig kørt for at få lov at ride med på den gode seedningsbølge. Med mindre klubben da vinder mesterskabet i næste sæson. Det vil faktisk være den bedst tænkelig kickstart klubben kunne give sig selv, hvilket der nok ikke er nogen, der kan være i tvivl om. Men om det er realistisk er så en anden side af sagen.
Opskriften på at beholde den gyldne 12. plads, eller blot den ganske fine 15. plads
Hvis Danmark i denne sæson skal have de bedst mulige forudsætninger for at skrabe en masse point sammen til ranglisten, så vi bare skal have den mindste chance for at beholde den faste Champions League-gruppespilsplads (og så Brøndby kan få fornøjelsen af at ride lidt med på bølgen af de andre klubbers gode resultater, ligesom de andre klubber førhen red med på bølgen af Brøndbys gode resultater), så er der faktisk kun én eneste kombination af placeringer af de europæiske pladser, der giver mening, og det er:
FC Nordsjælland skal blive mester i år. I denne henseende er det hverken fordi vi er så trætte af FCK, eller fordi FC Nordsjælland objektivt set har spillet det bedste og smukkeste fodbold i sæsonen - men fordi FCK i sig selv har så fantastisk gode seedningspoint klubmæssigt, at de som det eneste danske hold vil kunne spadsere sig nogenlunde igennem en kvalifikation som sølvvinder. Alle andre danske sølvvindere vil, som vi så det med OB i denne sæson, skulle møde hold som Villareal, Arsenal eller Milan i de afgørende kvalifikationsrunder, og dermed vil de kun teoretisk kunne slå sig igennem til gruppespilet. Helt anderledes ser det ud med FCK som sølvvinder: De vil pga. deres seedning møde modstandere som fx Rubin Kazan, FC Zürich, Twente, FC Vaslui og Udinese, som med al respekt må formodes at være en anelse svagere end Bayern München, Lyon og Arsenal.
Derudover så gælder det for Danmark om at få AAB og OB op på de europæiske pladser i år, idet AAB i denne og også næste sæson har en afgørende chance for at spille sig direkte i Europa League uden chance for at møde et eneste storhold, og dermed kan de stadig benytte sig af de to gode sæsoner, de præsterede for nogle sæsoner siden, inden de, som det er sket for Brøndby, dumper så langt ned, at de reelt skal starte forfra pga. 5-års-regelen. Men selvom de overvejende vil møde overkommelige modstandere, er der selvfølgelig også nogle lede nogle af slagsen, som de kan være uheldige at støde ind i, fx Young Boys, Nacional, Trabzonspor og Bursaspor. Men med større sandsynlighed vil de møde hold som Helsingborg, Hearts eller HJI Helsinki.
Den sidste klub, vi rent seedningsmæssigt skal have med, er OB, idet de med noget mindre margen end AAB kryber over seedningsgrænsen for at møde de frygtindgydende hold som Schalche 04, Bilbao osv., og formentlig derfor også vil slippe afsted med forholdsvis let modstand.
Alt dette er selvfølgelig de matematisk mest sandsynlige udregninger, der vil kunne sikre dansk fodbold den størst, tænkelige chance for at kunne bevare sine Champions League-gruppespils-pladser. Men når alt kommer til alt, så kan matematikken jo være så inderligt ligegyldigt, hvis ikke holdene er skarpe nok på dagen. For så er selv hold som Legia Warszawa, Shamrock Rovers eller CSKA Sofia lig med en potentiel afklapsning. Desuden så er der en anden lille detajle, som selv de mest optimistiske, matematiske udregninger ikke kan råde bod på i denne henseende, og det er, at vi i næste sæson efter alt at dømme vil komme til at se nogle helt store, europæiske koefficient-amatører drøne ud for Danmark via pokalturneringen: Enten HB Køge, Sønderjyske eller AC Horsens, idet FC København er kvalificeret via Superligaen, med mindre de da helt usandsynligt skulle ryge helt ned som nummer tre inden sæsonens udgang.
Interessant er det dog at bemærke, at matematikken med al tydelighed viser, hvor vigtigt det kan være for en liga at have en nogenlunde stabil top og subtop. Skrækeksemplet er Sverige, hvor mesteren jo stort set er forskellig fra år til år, hvilket resulterer i rangeringer nede blandt nummer 24, to flotte pladser over Norge, der også er faldet af på den. Når de europæiske pladser ikke fastholdes stabilt til en lille skare af topklubber år efter år, så ryger både landets og klubbernes mulighed for at drage afgørende fordel af tidligere resultater. Her er eksemplet AAB det mest åbenlyse, idet de i år overraskende nok ligger på europæisk niveau med klubber som Aston Villa, Stoke og Lokomotiv Moskva, mens de om et par år vil ligge og rode rundt i bunden som fx NK Maribor, Randers FC eller SV Reid... men nå ja, så er det vel værd at huske på (eller måske nærmere værd at glemme?), at selv ikke matematiske udregninger kunne stoppe en koefficientmæssig undermåler som Reid i at spille effektiv fodbold mod et rystende usikkert Brøndby-hold.
Under alle omstændigheder så giver koefficientsnakken jo kun mening såfremt holdene spiller på et stabilt, højt niveau, så de ikke risikerer at ryge ud til sekundahold, som det også skete for AAB i 2009, hvor man trods en perfekt seedning røg ud til det upåagtede Slavija Sarajevo. For hvis det er tilfældet, vil det nok være bedre at få et velspillende Brøndby-hold med, på trods af deres dårlige seedning. Men før det bliver tilfældet, så skal Brøndby nok have lidt mere tid til at få styr på koncepterne og strategien, hvilket indbefatter at beholde deres største talenter noget længere tid, hvilket var en af konklusionerne i seneste indlæg her på bloggen. Men når de så har fået styr på tingene, kunne Brøndby passende benytte sig af muligheden for at stjæle den direkte Champions League-plads i 2013. Det manglede da bare.
Se selv mere statistik på Bert Kassadies dagligt opdaterede koefficientlister.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar