"Hvis gælden er væk forsvinder enhver kommende bestyrelses incitament til i desperation over pengemangel at lade en rigmand komme ind i klubben. Det er formentlig dette der er den afgørende bevæggrund for Per Bjerregaards store vægt på gældsafvikling, på trods af, at alle siger, at man skal investere sig ud af kriser. For på den måde vil han have været med til at sikre at klubben for altid vil bevare magten over sig selv"
Som man kan se, så har Brøndby IF netop udsendt deres årsregnskab 2011. Der bliver fra mediernes og fansenes side forståeligt nok fokuseret massivt på, at klubben har haft et underskud på knap 35 millioner kroner i år, hvad der æder af egenkapitalen og fik hele bestyrelsen til at sende et signal til omverdenen ved at gå ned i løn.
Ekstra Bladet forsøger dog at spinne en historie - via det gode bundsolide journalistkneb: 'udeladelse af informationer' - om at den udskældte bestyrelsesformand, Per Bjerregaard, på trods af krisen er steget i løn, selvom det står sort på hvidt i regnskabet at han via grundløn og adhoc-løn alt i alt tjente 743.000 i 2010, mod i alt kun 300.000 i 2011 og budgetteret 225.000 i 2012.
Det er et godt stykke under gennemsnitslønnen på 274.000 kroner i Danmark, endda for at besidde en af de mest pressede poster i landet. Enten er han en magtliderlig tosse, som nogle påstår, eller også vil han virkelig gøre alt i verden for endnu engang at sørge for at vende en krise til storhedstider i klubben, præcis som det skete efter Interbank-skandalen i 1991, hvor klubben bl.a. på grund af formodede fejlskøn af Per Bjerregaard var ved at gå konkurs.
Hvis Per Bjerregaard var magtliderlig og ikke ville klubben det bedste, hvorfor skulle han så barbere sin egen løn så kraftigt ned, at den reelt ikke på nogen måde står mål med byrden og med hastige skridt nærmer sig en ufaglært arbejders løn? I forhold til, hvad han har gjort for klubben igennem en menneskealder, burde hans løn vel langt overstige BIF-direktørernes løn på de 1,5-2 millioner om året [se regnskab].
 |
| Jan Lockhart |
I forhold til det kæmpe underskud siger direktør Jan Lockhart til Onside TV.:
"En af de helt primære årsager er, at vi fodboldmæssigt har klaret os rigtig skidt i efteråret, og det har kostet os mange penge både i entré- og tv-indtægter. Så var der et ejendomssalg [Gildhøj-centeret, red.], vi havde lagt ind i budgettet, som ikke blev til noget, og så var der et spillersalg [formentlig Michael Krohn-Dehli, red.], som heller ikke blev til noget, og det er de væsentligste faktorer til, at det er gået så skidt, som det er."
På trods af, at der ifølge Lockhart er fornuftige grunde til underskuddet, så giver det medierne og fansene endnu en grund til at fare direkte i flæsket på ledelsen i Brøndby IF. Klubben havde varslet underskuddet forinden, idet man kunne se at ovenstående ting gik som det gik, og fyrede derfor en række medarbejdere i 2011, hvilket ifølge direktør Jan Lockhart giver besparelser på 25 millioner i 2012, og dermed skulle sørge for et beskedent overskud til næste år.
"Primært så handler det her om, at vi skal passe på med, hvordan vi bruger vores penge fremover. Vi skal ikke kaste os ud i dyre, langvarige spillerkontrakter, på samme måde, som vi har gjort tidligere, og vi skal kigge meget på vores lønbudgetter," siger Lochart til Onside.
Dermed får han indirekte fortalt, at man tidligere har brugt sine penge uansvarligt og fornuftigt, og sender dermed en svada afsted mod bl.a. den så udskældte tidligere sportsdirektør Anders Bjerregaard, som indgik 5-årige kontrakter med dyre signon-fees og høje lønninger til indkøb som har bragt klubben flere problemer end succeser: Peter Madsen, Stefan Gislason, Martin Bernburg, Jan Kristiansen og Alexander Farnerud ('kun' 4 år).
Peter Madsen kan komme til at give klubben dobbelt-problemer, idet han er en af de tre spillere [Peter Madsen, Martin Ericsson og Thomas Rasmussen], som har lagt sag an for et tocifret millionbeløb mod Brøndby som følge af påståede manglende feriepengeudbetalinger. En sag, som Brøndby dog ifølge regnskabet føler sig temmelig sikre på at vinde, dog uden på nogen måde at redegøre hvorfor. Man gemmer på skytset til retssagen, som man har fortalt.
Finansial Fair Play og gæld
En ting, som der ikke bliver taget alvorligt nok i mediernes og fansenes fremstilling af regnskabsresultatet, er den kæmpe gældsafbetaling som Brøndby IF igennem de senere år har sat i værk, og som i 2011 har betydet, at klubben har nedbarberet sin gæld med 24 millioner, så den nu er nede på omkring 124 millioner alt i alt. Gælden er bl.a. blevet stiftet for at kunne udbygge stadion, gymnasium og lounger osv. igennem årene.
Jan Lockhart har til Ekstra Bladet fortalt, at gælden vil være helt væk om 5-7 år, og at det vil give klubben "enorm frihed, når gælden er væk." Det er værd af hæfte sig ved denne gældsafbetaling. Ikke kun fordi vi lever i en verden, hvor mange af de største klubber rundt om i Europa holder niveauet kunstigt højt pga. enorm og stadigt stigende gæld, men også fordi UEFA med sin Finansial Fair Play har varslet, at der i fremtiden vil blive indført sanktioner mod klubber med for stor gæld - og klubber der som Manchester City får kanaliseret penge ind i organisationen ad bagveje via fx store stadionsponsorater fra sin egen mæcen.
'Finansial Fair Play'-tanken går blandt andet også ud på at få klubberne til at konkurrere indenfor rammen af deres reelle indtægter samt at investere massivt i ungdomssektoren, hvilket Brøndby også må siges at gøre i disse år.
Hvorfor er gældsafviklingen så ekstremt vigtig?
Så måske er den ellers så udskældte Brøndby-boss faktisk stadig på forkant med udviklingen, på trods af at de fleste har lagt hans egenskaber i graven forlængst? Måske er gældsafviklingen et initiativ fra klubbens side for at sikre klubben mod overtagelsesforsøg fra rigmænd [hvilket Brøndby allerede har været udsat for et par gange af Schmeichel-gruppen og Kasi-Jesper], idet den slags formentlig vil kunne være fatalt for en klub fremover, hvis UEFA fører sin 'Finansial Fair Play'-tanke helt ud i livet.
Dette kan også have udgjort en af forklaringerne på afskeden med fx den tidligere direktør Hermann Haraldsson, idet han jo var meget pro Kasi-Jesper, som forsøgte at få stor indflydelse via sine mange penge, og dermed må ligge i kategorien af rigmænd, som klubben ville gardere sig imod overtagelse fra. Og man kan selvfølgelig ikke have en direktør som offentligt går og fedter for en stormæcen, samtidig med at klubben forsøger at gardere sig mod en overtagelse fra stormæcener, det giver sig selv. Det er nok ikke hele forklaringen på fyringen, men måske en del af den.
 |
| Paranoid pensionist - eller misforstået fremsynet i forklædning? |
Hvis gælden er væk forsvinder enhver kommende bestyrelses incitament til i desperation over pengemangel at lade en rigmand komme ind i klubben. Det er formentlig dette der er den afgørende bevæggrund for Per Bjerregaards store vægt på gældsafvikling, på trods af, at alle siger, at man skal investere sig ud af kriser. For på den måde vil han have været med til at sikre at klubben for altid vil bevare magten over sig selv, og ikke ender som legetøj for rigmænd. Det kan selvfølgelig også være, at gældsafviklingen skyldes et krav fra bankerne og realkreditinstitutterne. Men hvis det første viser sig at være tilfældet, kan man vist for alvor tale om en person, der arbejder ud fra klubbens motto: Ingen over klubben. Og hvis det er tilfældet, så vil det vise sig at den ellers offentligt hånede 'landsbytosse', næstformand Benny Winther, har ret når han siger, at Brøndbys krise faktisk ikke skyldes at Per Bjerregaard er et magtmenneske, men at det modsat skyldes at han har slækket for meget på lederskabet og ladet andre komme for meget til. Og hvis det er tilfældet, så tror jeg personligt at hans manglende lederskab i perioden skyldes hans alvorlige cancersygdom igennem årene.
En ting er, at en rigmand køber sig ind i klubben, hvilket kunne have været sket for Brøndby de foregående år, hvis ikke Per Bjerregaard havde skræmt dem væk - men hvis UEFA så efterfølgende om nogle år går ind og begrænser mulighederne for at mæcenen kan poste penge ind i klubben, vil kan det vise sig at man har tabt på alle fronter - man vil både have tabt sjælen og styringen over sin klub, og det vil endda ske på bekostning af, at rigmændene pga. UEFA's kommende stramninger ikke vil kunne sørge for bedre sportslige resultater end klubben selv kunne have gjort uden rigmændene. På den måde kan overtagelsesforsøgene vise sig at have været afgørende at få afvist, også selvom det har kostet sportsligt på den korte bane og har været skyld i store frustrationer og uro blandt tilhængerne og i medierne.
En beregning på den mere kortsigtede betydning af gældsafviklingen
Nu er jeg ikke matematiker eller revisor eller lignende, men det undrer mig, at der ikke er flere sportsjournalister eller andre i øvrigt, der kan se hvad det reelt kan betyde for Brøndby IF's fremtid at blive gældfri, udover at man kommer til at indfri UEFA's fremtidige retningslinjer.
Ud af den resterende gæld betalte vi ifølge årsregnskab 2011 6,9 millioner kroner i gæld (2010: 8,9 mio.), altså udover de 24 millioner der afdrages årligt. Ser man tilbage på årsregnskabet tilbage i fx 2005, kan man se udtalelser der lyder: "Det er selskabets hensigt at nedbringe gælden snarest muligt". Det er altså ikke en fiks plan klubben har fået i desperation for nylig.
Men uanset hvad man måtte mene om gældsafbetalingen, så vil det altså under alle omstændigheder give klubben en helt anden handlefrihed, også til indkøb af spillere og investeringer, når denne gæld er væk om nogle år. For så vil alle indtægter fra både spillersalg, sponsorer, entre- og tv-indtægter, merchandisesalg osv. kunne gå direkte til driften af klubben, til spillerindkøb og investering i talentsektoren - i stedet for at ryge i bankens og realkreditinstitutternes lommer.
Dette skal ikke lyde som en ensidig blåstempling af det regnskab, som Brøndby IF's ledelse har sendt på gaden, for det er på ingen måde godt nok. Men det er en nuancering som jeg ikke rigtig synes der bliver givet særlig meget kredit for i mediernes temmelig ensidigt negative fokus på Brøndby IF.
Kommer den virkelige succes først når gælden er væk?
I disse ellers temmelig elendige Brøndby-tider er der rent faktisk nogle temmelig tungtvejende sobre grunde til at mene, at ledelsen efter flere års kaos er begyndt at tage reelt ansvar, og at det derfor er realistisk at fastholde ambitioner om på sigt at være i toppen af dansk fodbold. Især når man sammenholder effekten af den ovenstående gældsnedbarbering med den sprudlende talentafdeling i klubben, som er stærkeste i både klubbens og dansk fodbolds historie.
Det negative er så måske bare, at hvis gældsafviklingen først er overstået om 5-7 år, og klubben fastholder denne afbetalingsstrategi, så er det måske ikke så fantastisk realistisk at vinde mesterskabet og få succes i Europa før efter denne periode er afsluttet. Men til den tid vil Brøndby IF så sandsynligvis have en historisk mulighed for at stå ekstremt stærkt i dansk fodbold rent økonomisk. Så må man bare håbe, at klubben i de mellemliggende år stadig kan holde et niveau i toppen af ligaen. 5-7 år er i hvert fald længe at vente på afgørende succes.
Om tidspunktet for Per Bjerregaards tilbagetrækning
Her til sidst vil jeg blot indskyde, at hvis nogle af de kritiske fans regner med at komme af med Per Bjerregaard, så tror jeg man skal regne med, at den alleryderste bagkant for hans tilbagetrækning til pensionen meget vel kan have en hel del at gøre med netop denne gældsafvikling, som han formentlig vil have sikret sig bliver gennemført inden han standser - enten af ham selv, eller en kommende bestyrelse og direktion - så han dermed også har været med til at sikre klubben mod fremtidig fjendtlig overtagelse. Hvis ikke han er sikker på, at andre kan udføre idéerne, så er hans bagkant altså formentlig op til 7 år, hvis afviklingen går som planlagt. Og så forstår man bedre hans udtalelse d. 26 februar: "Men så lang tid håber jeg ikke der går." Men når man kender hans stædighed, så kan det vel meget vel blive tilfældet, med mindre alt går bedre end forventet. Til den tid vil klubben stå historisk stærkt rustet i sine bestræbelser om at blive Nordens førende klub - hvis altså Per Bjerregaards plan går som ventet. Og til den tid vil han formentlig efter sin egen plan have dannet fundamentet for at skrive sig ind i historiebøgerne som værende danmarkshistoriens mest trofaste, betydningsfulde og fremsynede klubmand. Som 73-årig ...
(Note: Blev lige gjort opmærksom på, at jeg havde lavet et fuldstændig forkert regnestykke ang. renteudgifterne, så det er selvfølgelig blevet rettet, tak for det!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar