Jeg arbejder som nattevagt, hvor jeg ofte er nødsaget til at ringe og vække folk i andre dele af landet, mens de sover allersødest under deres dyner, fordi jeg har fået en alarm de skal reagere på. Som oftest plejer folk at være temmelig konfuse, korte for hovedet, for ikke at sige skidesure - men her i til morgen, klokken halv fem, fik jeg den blideste dame i røret, som ikke ville lade mig gå igen:
- Hvad er klokken?
- Den er halv fem, sagde jeg.
- Det er jo en stor dag i dag, sagde hun.
- Hvorfor?
- Det er jo AGF. Der er sæsonpremiere klokken fem, mod Nordsjælland.
[indestængt fnisen fra min side af]
- Ja, men du ved godt, at klokken ikke er fem om eftermiddagen, ikke?
- Jamen, det bliver jo fantastisk.
- Nu er jeg jo Brøndbyfan...men jo, det går da også meget godt for AGF for tiden.
Det kunne heller ikke ødelægge hendes humør at jeg kom fra fjendens lejr. Hun kvidrede løs, det var nærmest som at vække et barn på juleaftensmorgen, selvom jeg vil gætte på hun var et sted midt i fyrrerne. Vi endte med at at ønske hinanden en god kamp, mens hun berettede, at hun hellere måtte se at komme ud af lagnerne, så hun kunne reagere på den alarm, som jeg havde ringet for.
Jeg blev helt misundelig på, at hendes kamp allerede blev spillet i dag, lørdag, mens vi andre må vente helt til søndag. Men nu har vi jo alligevel også ventet en hel vinter i forvejen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar